ANGULUS blev grundlagt tilbage i 1904 af Willy Madsens far, som havde et skomageri på Nørrebrogade i København. Willy var skolelærer og ændrede i 1928 den måde, man fremstillede børnesko på. Børnene gik på denne tid rundt i tilspidsede sko, som var både usunde for fødderne og hæmmede naturlig bevægelse. Willy udviklede derfor i samarbejde med læger og fysioterapeuter den fodformede sko, som vendte op og ned på skobranchen.
Den fine pasform, kvalitet og design sikrede i 2012, 2013 og igen i 2014, ANGULUS den prestigefyldte britiske pris ”Junior Magazine Design Award” samt ”Børn i Byen-prisen” for bedste danske børneskomærke.